Politikere og FIFA er uenige om, hvordan VM i 2014 skal forgå

Der er stadigvæk masser diskussioner omkring lovforslaget Lei Geral da copa (VMs generallov) i Brasilien. Den skulle have blevet godkendt den 20. december, men der var ikke parlamentsmedlemmer nok i det brasilianske Folketing til at stemme. Forslaget vil blive diskuteret igen i februar, når politikerene er tilbage fra deres sommerferie. På den måde vil de have mere tid til at kigge på de polemiske punkter i loven, nemlig de, som handler om FIFAs krav, som fx salget af alkohol på stadionerne. Teksten er blevet ændret flere gange, endda nogle timer før udvalgsmødet. Men forslaget har alligevel ikke tilfredsstillet alle.

Andre punkter, der indgår i forslaget og som bliver diskuteret, er billetpriserne (især mht. studenter og pensionister), brug af lufthavne, skoleferier og de skader, der eventuelt kan opstå under turneringen. Teksten i forslaget siger, at regeringen er fuldstændigt ansvarligt for de økonomiske konsekvenser af skaderne.

Se også Lovforslaget ifm VM i Brasilien kan skabe mulighed for voldelige fans

Kilder: gazetaesportiva.net. Votação da Lei Geral da Copa é adiada e será votada apenas em 2012 og veja.abril.com.br. Votação da Lei da Copa é adiada para 2012

Arbejdet på infrastrukturen er forsinket

Idrætsministeren, Aldo Rebelo (Kommunistisk Parti), har garanteret at infrastrukturen vil være færdigt til tiden. Løftet er svaret til en advarsel fra revisionsretten (Tribunal de Contas da União – TCU), som i begyndelsen af december vurderede at arbejdet på infrastrukturen allerede er forsinket ift planen.

Lovforslaget ifm VM i Brasilien kan skabe mulighed for voldelige fans

Brasilien risikerer at betale en høj pris for at afholde Verdensmesterskabet i fodbold i 2014, især pga den måde, lovforslaget Lei Geral da Copa (VMs generallov) er blevet behandlet, siger Heloisa Reis, professor ved Idrætsfakultetet ved Unicamp (Campinas Universitetet i Brasilien) og ekspert i emnet Idræt og Samfund.

Ifølge professoren har processen ikke været åbent og gennemsigtigt. Regeringen og folketinget holder akademikerne og samfundet udenfor diskussionerne. Udover det er forslaget mangelfuldt og polemisk på flere punkter, især dem, der vedrører sikkerheden for tilskuerne, siger hun. Der er fx en lov i Brasilien siden 2008, der forbyder salget af alkohol i et fodboldstadium. Men ordfører i sagen, Vicente Candido (Arbejderparti), besluttede sig for at gøre det muligt for tilskuererne at købe alkohol under VM. En anden bekymring af professoren er i forhold til indrejsevisa. Der kræves mindre oplysninger fra tilskuererne. Det kan forhøje muligheden for, at fx hooligans og andre voldelige fans kommer ind i landet.

Kilde: unicamp.br. Que preço o Brasil pretende pagar para sediar a Copa 2014?

Danske fodboldkvinder skal holde Brasilien i skak

Den 18. december kl. 17:00 er finalen af 4-nationers fodbold turnering for kvinder i Brasilien, hvor værten spiller mod de danske piger. Turneringen, som startede i 2009, hedder Torneio International Cidade de São Paulo (São Paulos Internationale Turnering) og har sin 3. udgave i år.

I torsdags slog Danmark Brasilien med 1-0, og sluttede dermed som nr. 1 i puljen. Det betyder, at Danmark vinder turneringen, hvis finalen slutter uafgjort. Men det bliver ikke nemt, lover det brasilianske hold, som gerne vil have revanche, også fordi Brasilien tabte finalen sidste år lige præcis pga et uafgjort resultat mod Canada.

Kilde: veja.abril.com.br. Seleção promete jogo diferente na revanche contra Dinamarca

Ifølge den brasilianske stjerne Marta, som blev valgt 5 gange som bedste fodboldspiller i verden, tabte Brasilien til Danmark pga sit dårligt forsvar, og fordi Brasilien skal være mere opmærksom på frispark og hjørnespark.

Kilde: r7.com. Marta reclama da defesa após derrota para a Dinamarca

Videon Seleção Brasileira feminina perde para a Dinamarca viser højdepunkter fra spillet i torsdags. Kilde: gazetaesportiva.net.

Resultater indtil videre
Danmark-Chile 4-0
Brasilien–Italien 5-1
Danmark-Italien 2-2
Brasilien-Chile 4-0
Italien – Chile 6-0

Stillingen
Danmark 7 point 7-2
Brasilien 6 point 9-1
Italien 4 point 9-7
Chile 0 point 0-12

Opdateret 19/12/2011: Danmark scorede første mål, men Brasilien vandt 2-1 og fik titlen.Kilde: futebolpaulista.com.br. De virada, Brasil vence Dinamarca e garante o bicampeonato

Dansk håndboldtræner kan ikke længere drømme om finalen

Med et nederlag på 26-27 til Spanien kan VM-vært Brasilien nu kun drømme om at blive nummer 5 i VM i håndbold for kvinder. Hvis det sker, så når Brasilien sit bedste resultat i VM – indtil videre er det kun blevet til en 7. plads i Rusland i 2005.

Håndboldholdets træner, den danske Morten Soubak, indrømmer, at det er svært at fastholde det høje niveau, når man taber med sådant et tæt resultat. Men Soubak havde forberedt holdet til et nederlag og har tillid til, at de brasilianske piger er parat til at tackle de næste kampe.

Kilde: esportes.r7.com. “O Mundial não acabou”, destaca Morten Soubak, técnico da seleção feminina de handebol

Kultur forskel

I et interview til en brasiliansk nyhedshjemmeside sammenligner Soubak håndbold kulturen i Brasilien med den i Danmark. Der er mange forskelle mellem de to, siger træneren. I Danmark kan man finde en håndbold klub cirka hver 20. kilometer. Faren tager børnene til håndboldskolen fra de er 3 år gamle. I Brasilien til gengæld er håndbold ikke så udbredt, og man starter at spille, når man er 14 år. Udover det er der økonomisk usikkerhed og man ved aldrig, om klubben vil have penge til sit hold, siger træneren.

Morten Soubaks første rejse til Brasilien var i 1993, da han besøgte den brasilianske stat Bahia. Siden da kommer han ofte tilbage, selv om han bor i São Paulo nu, som ligger næsten 2000 kilometer derfra. Det har givet ham kælenavnet Baiano, et navn man giver en person født i Bahia.

Kilde: uol.com.br. “Dinamarquês-baiano”, Morten Soubak vê Brasil pronto para medalha no Mundial de handebol

Lovforslag mod homofobi fornærmer både homoseksuelle og evangeliske kristne

Et lovforslag fra 2006, som kriminaliserer homofobi i Brasilien, er tilbage på dagsorden i Senatet. Dengang blev forslaget arkiveret, fordi der ikke fandtes et flertal for det.

Lovforslaget kriminaliserer bl.a. fordommen over for seksuel orientering, at opildne til vold mod heteroseksuelle og homoseksuelle, og at forskelsbehandle på arbejdspladsen.

Hverken homoseksuelle eller evangeliske kristne er tilfreds med indholdet. Kritikken er rettet mod senatoren Marta Suplicy (Arbejderparti – PT), som har skrevet forslaget. Hun har ændret teksten til at få opbakning af evangeliske kristne senatorer. Suplicy påstår, at hvis hun ikke tager hensyn til de mere konservative medlemmer af Folketinget, er der en risiko for, at lovforslaget bliver en gang til arkiveret. Med det nye forslag går ingen i fængsel for at sige, at at være homoseksuel er en synd. Men til gengæld vil loven forbyde fysisk og mundtlig aggression.

Kilde: veja.abril.com.br. Projeto de lei anti-homofobia desagrada gays e evangélicos

 

Ny plan for bekæmpelse af stof-afhængighed

Den brasilianske regering lancerede den 7. december 2011 en plan for bekæmpelse af crack, den mest vanedannende form for kokain. Chancerne for at komme ud af en crack afhængighed er en af de laveste blandt alle kendte stof-afhængigheder, især fordi man bliver kortvarigt men intens høj af at ryge crack. Stoffet dukkede primært op i fattige kvarterer i New York, Los Angeles og Miami i slutningen af 1984 og 1985. I Brasilien begyndte man at bruge crack i udkanten af São Paulo i 1990erne, og det siges, at i starten ville narkobander i Rio de Janeiro ikke sælge den, fordi de frygtede, at crack hurtigt ville ødelægge deres kilde til indkomst: forbrugerne. Men i mindre end to år har stoffet spredt sig over hele Brasilien, og er i dag brugt i mere em 90% af de brasilianske byer. Handlen i det er en af de meste indbringende aktiviteter i Rios slum kvarterer.

Investeringer af den brasilianske regering skal komme op på 4 milliarder reais (cirka 12,3 milliarder kroner) indtil 2014. Der planlægges kampagner for at informere, vejlede og forhindre befolkningen om brugen af crack og andre narkotiske stoffer. Udbuddet af sundhedspleje med deres faglige kvalifikationer bliver udvidet gennem et servicenetværk ved navnet conte com a gente (regn med os). Stofbrugere vil kunne regne med nogle specialiserede steder, hvor de kan få hjælp til at overvinde stofmisbrug og resocialisere.

Kilde: estadao.com.br. Governo lança plano de combate ao crack; investimentos chegam a R$ 4 bi

Brasiliansk mindsteløn er ikke nok til basale udgifter

I Brasilien findes der en mindsteløn for arbejdstagere, og den er fastsat af den føderale forfatning. Mindstelønnen skal kunne dække basale udgifter som mad, bolig, sundhed, uddannelse, tøj, hygiejne, transport, rekreation og velfærd.

Ifølge en beregning foretaget af Institut for Statistik og Socioøkonomiske Undersøgelser (Departamento Intersindical de Estatística e Estudos Socioeconômicos – Dieese) i november 2011 skulle den mindsteløn i oktober 2011 have været 2.349,26 reais (7,318.54 kroner). Men lønnen svarer faktisk til mere end 4 gange det beløb, regeringen har fastsat i oktober 2011 som minimum løn : 545,00 (1,697.70 kroner).

Beregningen var baseret på prisen af cesta básica, hvad betyder ”grund-kurv”, og svarer til en hel serie af produkter, der anvendes af én familie i en måned. Dette sæt, i almindelighed, består af mad, toiletartikler og rengøringsmidler. I oktober 2011 kostede grund-kurven 279,64 reais (871,06 kroner).

Fakta

I 2010 levede mere end halv delen af familierne af mindsteløn eller mindre i Brasilien.

Kilde: estadao.com.br. Salário mínimo deveria ser de R$ 2.349,26, calcula Dieese

Det er VM Håndbold i Brasilien, men ingen ved det

Håndbold er ikke særligt populær i Brasilien, og det kunne vi se, da Danmark spillede sine første to kampe mod Uruguay og Argentina: (næsten) intet publikum.

Situationen er ikke meget anderledes, når det gælder de kampe, hvor Brasilien spiller. For at bringe flere tilskuere til arenaen, er flere billetter givet til skoler og idræts organisationer, som viser interesse i at få dem. Den første idé var at ikke tage penge for billetterne, men Det Internationale Håndboldforbund (forkortet IHF) forbyder det. Derfor er det nu også muligt at købe billetter (som koster mellem 30 og 75 kroner) ved stadier. Men I São Paulo by fx, hvor bl.a. finalen skal spilles den 18. december, er der ingen reklame for dette VM. I de større brasilianske nyhedssider, kan man med held finde nogen information om VM på den tredje eller fjerde side af sports siderne.

Kampene skulle oprindeligt have været afviklet i den brasilianske delstat Santa Catarina, der ligger syd fra São Paulo. Men i maj, 2011 meddelte Santa Catarina, at staten ikke kunne afholde VMs slutrunden pga mangel på infrastruktur og logistik. Brasilien tabte næsten rettighed til at afholde VM, men São Paulo tog over. Med kun syv måneder til starten den 2. december, skulle São Paulo arbejde hurtigt.

Kilde: uol.com.br. Organização do Mundial de handebol admite receio com baixo público em SP e ‘doa’ ingressos

Her spiller de:

Kilde: wikipedia