Brasilien skal give 2400 opholdstilladelser til illegale haitianere

Den brasilianske regering vil regulere situationen af de 2400 haitianere, som i dag bor illegalt i landet. Opholdstilladelsen er automatisk gyldig til hele familie, dvs., ægtefælle og børn til 18 eller 24 år (hvis de er studerende og ikke-gift).

Cirka 4000 haitianere er flyttet til Brasilien siden et stor jordskælv den 12. januar 2010, som ødelagde meget af Port-au-Prince og det omkringliggende område. De fleste bor i de nordlige stater af Acre og Amazonas, og blev hjulpet ind i landet af de såkaldte ”prærieulve” (coiotes) – mennesker som mod betaling hjælper illegale immigranter at komme ind i et land.

Regeringen vil arbejde for, at grænsen bliver bedre kontrolleret for at undgå den irregulære adgang til landet og forhindre ”prærieulvenes” aktioner. Og samtidig vil den brasilianske ambassade i Port-au-Prince fremover give 100 opholdstilladelser om måneden. Regeringen planlægger også at støtte de to nordlige stater, hvor haitianere bor, så at de kan integrere sig og komme i arbejde.

Brasilien betragter haitianere ikke som flygtninge, men som mennesker i en økonomisk sårbar situation, som har brug for hjælp. Opholdstilladelserne vil være gyldige i 5 år. Derefter skal haitianerne have arbejde i landet for at få dem fornyede.

Kilder:

noticias.terra.com.br. Brasil quer regularizar situação de 2,4 mil imigrantes haitianos

noticias.r7.com. Brasil garante permanência de cinco anos para haitianos, Conselho disciplina concessão de visto de permanência para haitianos

Romário og Ronaldo er med til at give VM billetter til handicappede

Den nuværende folketingsmedlem, fodboldspilleren Romário (brasilianske socialistiske parti), og den nuværende medlem af VMs Lokale Organiserende Komité (Comitê Organizador Local COL), fodboldspilleren Ronaldo, har medvirket til at donere 32.000 billetter til VM i fodbold i Brasilien i 2014 til fattige handicappede tilskuere.

De ca. 500 billetter per kamp skal kommer fra Det Brasilianske Fodbold Forbund (Confederação Brasileira de Futebol CBF). Forbundet har garanteret det, uafhængige af de beslutninger om VM, som Folketinget skal stemme om i februar. Det handler om en speciel lov, der skal behandle, hvordan VM skal forgå (her kan du læse mere om det).

Kilde: gazetaesportiva.net. Romário e Ronaldo anunciam doação de 32.000 ingressos para deficientes

Romário kritiserer som fodboldspiller og som folketingsmedlem

Den tidligere fodboldspiller synes ikke, at det brasilianske hold er parat til VM i 2014. Ifølge ham er der en risiko for, at Brasilien bliver elimineret i den første fase af VM. Den taktiske tilgang af teamet er det største problem, siger Romário.

Han er også utilfreds med det Internationale Fodboldforbund Fifa. Ifølge ham prøver forbundet at true den brasilianske suverænitet med fx at tvinge salget af alkohol under VM. Han er en af de folketingsmedlemmer, som vil prøve at ændre VMs lovforslag, så at den kan tilpasses til den brasilianske realitet, hvor salg af alkohol er forbudt ved kampene.

Kilde: gazetaesportiva.net. Romário critica o futebol brasileiro e dispara novamente contra a Fifa

Politikere og FIFA er uenige om, hvordan VM i 2014 skal forgå

Der er stadigvæk masser diskussioner omkring lovforslaget Lei Geral da copa (VMs generallov) i Brasilien. Den skulle have blevet godkendt den 20. december, men der var ikke parlamentsmedlemmer nok i det brasilianske Folketing til at stemme. Forslaget vil blive diskuteret igen i februar, når politikerene er tilbage fra deres sommerferie. På den måde vil de have mere tid til at kigge på de polemiske punkter i loven, nemlig de, som handler om FIFAs krav, som fx salget af alkohol på stadionerne. Teksten er blevet ændret flere gange, endda nogle timer før udvalgsmødet. Men forslaget har alligevel ikke tilfredsstillet alle.

Andre punkter, der indgår i forslaget og som bliver diskuteret, er billetpriserne (især mht. studenter og pensionister), brug af lufthavne, skoleferier og de skader, der eventuelt kan opstå under turneringen. Teksten i forslaget siger, at regeringen er fuldstændigt ansvarligt for de økonomiske konsekvenser af skaderne.

Se også Lovforslaget ifm VM i Brasilien kan skabe mulighed for voldelige fans

Kilder: gazetaesportiva.net. Votação da Lei Geral da Copa é adiada e será votada apenas em 2012 og veja.abril.com.br. Votação da Lei da Copa é adiada para 2012

Arbejdet på infrastrukturen er forsinket

Idrætsministeren, Aldo Rebelo (Kommunistisk Parti), har garanteret at infrastrukturen vil være færdigt til tiden. Løftet er svaret til en advarsel fra revisionsretten (Tribunal de Contas da União – TCU), som i begyndelsen af december vurderede at arbejdet på infrastrukturen allerede er forsinket ift planen.

Lovforslaget ifm VM i Brasilien kan skabe mulighed for voldelige fans

Brasilien risikerer at betale en høj pris for at afholde Verdensmesterskabet i fodbold i 2014, især pga den måde, lovforslaget Lei Geral da Copa (VMs generallov) er blevet behandlet, siger Heloisa Reis, professor ved Idrætsfakultetet ved Unicamp (Campinas Universitetet i Brasilien) og ekspert i emnet Idræt og Samfund.

Ifølge professoren har processen ikke været åbent og gennemsigtigt. Regeringen og folketinget holder akademikerne og samfundet udenfor diskussionerne. Udover det er forslaget mangelfuldt og polemisk på flere punkter, især dem, der vedrører sikkerheden for tilskuerne, siger hun. Der er fx en lov i Brasilien siden 2008, der forbyder salget af alkohol i et fodboldstadium. Men ordfører i sagen, Vicente Candido (Arbejderparti), besluttede sig for at gøre det muligt for tilskuererne at købe alkohol under VM. En anden bekymring af professoren er i forhold til indrejsevisa. Der kræves mindre oplysninger fra tilskuererne. Det kan forhøje muligheden for, at fx hooligans og andre voldelige fans kommer ind i landet.

Kilde: unicamp.br. Que preço o Brasil pretende pagar para sediar a Copa 2014?

Danske fodboldkvinder skal holde Brasilien i skak

Den 18. december kl. 17:00 er finalen af 4-nationers fodbold turnering for kvinder i Brasilien, hvor værten spiller mod de danske piger. Turneringen, som startede i 2009, hedder Torneio International Cidade de São Paulo (São Paulos Internationale Turnering) og har sin 3. udgave i år.

I torsdags slog Danmark Brasilien med 1-0, og sluttede dermed som nr. 1 i puljen. Det betyder, at Danmark vinder turneringen, hvis finalen slutter uafgjort. Men det bliver ikke nemt, lover det brasilianske hold, som gerne vil have revanche, også fordi Brasilien tabte finalen sidste år lige præcis pga et uafgjort resultat mod Canada.

Kilde: veja.abril.com.br. Seleção promete jogo diferente na revanche contra Dinamarca

Ifølge den brasilianske stjerne Marta, som blev valgt 5 gange som bedste fodboldspiller i verden, tabte Brasilien til Danmark pga sit dårligt forsvar, og fordi Brasilien skal være mere opmærksom på frispark og hjørnespark.

Kilde: r7.com. Marta reclama da defesa após derrota para a Dinamarca

Videon Seleção Brasileira feminina perde para a Dinamarca viser højdepunkter fra spillet i torsdags. Kilde: gazetaesportiva.net.

Resultater indtil videre
Danmark-Chile 4-0
Brasilien–Italien 5-1
Danmark-Italien 2-2
Brasilien-Chile 4-0
Italien – Chile 6-0

Stillingen
Danmark 7 point 7-2
Brasilien 6 point 9-1
Italien 4 point 9-7
Chile 0 point 0-12

Opdateret 19/12/2011: Danmark scorede første mål, men Brasilien vandt 2-1 og fik titlen.Kilde: futebolpaulista.com.br. De virada, Brasil vence Dinamarca e garante o bicampeonato

Dansk håndboldtræner kan ikke længere drømme om finalen

Med et nederlag på 26-27 til Spanien kan VM-vært Brasilien nu kun drømme om at blive nummer 5 i VM i håndbold for kvinder. Hvis det sker, så når Brasilien sit bedste resultat i VM – indtil videre er det kun blevet til en 7. plads i Rusland i 2005.

Håndboldholdets træner, den danske Morten Soubak, indrømmer, at det er svært at fastholde det høje niveau, når man taber med sådant et tæt resultat. Men Soubak havde forberedt holdet til et nederlag og har tillid til, at de brasilianske piger er parat til at tackle de næste kampe.

Kilde: esportes.r7.com. “O Mundial não acabou”, destaca Morten Soubak, técnico da seleção feminina de handebol

Kultur forskel

I et interview til en brasiliansk nyhedshjemmeside sammenligner Soubak håndbold kulturen i Brasilien med den i Danmark. Der er mange forskelle mellem de to, siger træneren. I Danmark kan man finde en håndbold klub cirka hver 20. kilometer. Faren tager børnene til håndboldskolen fra de er 3 år gamle. I Brasilien til gengæld er håndbold ikke så udbredt, og man starter at spille, når man er 14 år. Udover det er der økonomisk usikkerhed og man ved aldrig, om klubben vil have penge til sit hold, siger træneren.

Morten Soubaks første rejse til Brasilien var i 1993, da han besøgte den brasilianske stat Bahia. Siden da kommer han ofte tilbage, selv om han bor i São Paulo nu, som ligger næsten 2000 kilometer derfra. Det har givet ham kælenavnet Baiano, et navn man giver en person født i Bahia.

Kilde: uol.com.br. “Dinamarquês-baiano”, Morten Soubak vê Brasil pronto para medalha no Mundial de handebol

Lovforslag mod homofobi fornærmer både homoseksuelle og evangeliske kristne

Et lovforslag fra 2006, som kriminaliserer homofobi i Brasilien, er tilbage på dagsorden i Senatet. Dengang blev forslaget arkiveret, fordi der ikke fandtes et flertal for det.

Lovforslaget kriminaliserer bl.a. fordommen over for seksuel orientering, at opildne til vold mod heteroseksuelle og homoseksuelle, og at forskelsbehandle på arbejdspladsen.

Hverken homoseksuelle eller evangeliske kristne er tilfreds med indholdet. Kritikken er rettet mod senatoren Marta Suplicy (Arbejderparti – PT), som har skrevet forslaget. Hun har ændret teksten til at få opbakning af evangeliske kristne senatorer. Suplicy påstår, at hvis hun ikke tager hensyn til de mere konservative medlemmer af Folketinget, er der en risiko for, at lovforslaget bliver en gang til arkiveret. Med det nye forslag går ingen i fængsel for at sige, at at være homoseksuel er en synd. Men til gengæld vil loven forbyde fysisk og mundtlig aggression.

Kilde: veja.abril.com.br. Projeto de lei anti-homofobia desagrada gays e evangélicos